| |

Jeg
er uddannet på:
Københavns
Tilskærer Akademi www.k-ta.dk.
Tilskærer akademiet blev grundlagt i 1904 af N. N. Moesgaard som også
udviklede det system, der fortsat er fundamentet i al undervisning. Tilskæring
er ikke kun håndværket, der får skitseblokkens elegante streger til at
blive en færdig kollektion. Tilskæring er også grundlaget, hvis man vil
arbejde med haute couture, konfektion eller sy historiske kostumer. Undervisning
er effektiv og individuel og har som mål at bringe det bedste frem i enhver
elev. Ligegyldigt hvilket mål. Overalt hvor du møder tilskæring som håndværk,
vil du møde fagfolk, der har gået på "Tilskærer Akademiet". Københavns
Tilskærer Akademi er Europas ældste specialskole i tilskæring.
Margretheskolen,
Dansk akademi for mode og design www.design.dk
Margrethe-Skolen er en alsidig grunduddannelse, som giver eleverne mulighed
fot at udvikle deres kreativitet, fortælle om tankerne bag opgaven - hvem
skal bære tøjet - og hvornår? Der er ikke plads til tilfældigheder - materialerne
skal udvælges med omhu, tegningerne skal afspejle målgruppen, mønsterkonstruktionen
skal være brugbar i industrien, syteknikken og tilretningen til modellen
skal være perfekt. Tøjet skal ses i den rette sammenhæng - så en naturlig
del af uddannelsen er også at finde/lave det rette tilbehør, som f.eks.
hatte, smykker, frisurer, sko, bælter og tasker. Uddannelsen er 2-årig,
og på den korte tid lærer eleverne alt det grundlæggende, som danner basis
for en professionel designer: Konfektionssyning, Individuel syning, Skræddersyning,
Coupe de Paris (drapering), Tilskæring, Mønsterkonstruktion, Modetegning,
Modeorientering, arbejdstegning, Design på computer, Kollektionsopbygning,
Modens historie, Modeshows.
|
|